Kennelhoste - Papilloner - Kig gerne forbi vores dejlige hunde

Gå til indhold
Papilloner



Kennelhoste




Kennelhoste forårsages af et virus.

Kennelhoste er en selvstændig infektion, men har sin største betydning ved at danne indgangsport for flere og andre infektioner, der tilsammen udgør kennelhoste komplekset.

Sygdommen har fået sit navn, kennelhoste, fordi den ofte optræder på steder hvor der er mange hunde samlet, f.eks. kenneler, udstilinger, hundepensioner o.l.

Alle hunderacer og hunde i alle aldre kan få sygdommen. Fra hunden er blivet smittet til sygdommen bryder ud, kan der gå op til en uge. Denne periode kalder man inkubationstiden.

Kennelhoste er oftest en godartet lidelse, som giver en karakteristisk hoste, som kan vare fra få dage op til flere uger. Hosteanfaldet kan være så voldsomt, at hunden forsøger at kaste op. I nogle tilfælde kan det forlede ejeren til at tro, at der sidder et eller andet fast i halsen. Ejeren kan også tro, at hunden har slugt noget, som den forsøger at kaste op.


Hvad kan jeg gøre?

Hvis man vedvarende hører hoste fra hunde, er det en god ide, at måle hundens temperatur. Hvis temperaturen måles til over 39.0 gr. C, så kan det være et tegn på at hunden har en infektion. Hvis hunden samtidig kommer med hoste, hosteanfald kan det være kennelhoste.

Skulle hunden have forhøjet temperatur, skal man kontakte dyrlægen. Hunden kan ud over kennelhostevirus også blive angrebet af bakterier, som kan give en lungeinfektion. For at støtte hunden med at bekæmpe sekundære bakteielle infektioner, er det nødvendigt at kontakte dyrlægen, dels for at få den rigtige diagnose og dels for at få den rigtige medicin.

Hunden skal under alle omstændigheder have ro, hvilket betyder, at overanstrengelse ikke må finde sted. Man skal også sørge for, at hunden ikke ligger hvor der er træk, eller hvor indeklimaet virker fugtigt.


Man kan forebrygge sygdommen ved vaccination.

Vaccinen er en overfladevaccine, som dryppes ind i hundens næsebor, hvorefter hunden danner antistoffer mod sygdommen.





Kilde: Dyrlægevagten
Tilbage til indhold