Papilloner
Oprindelsesland: Frankrig og Belgien.
Klassifikation: FCl Gruppe 9 (Selskabshunde), Sektion 9 (Papillon og Phalene). Uden brugsprøve.
Helhedsindtryk:
Lille selvskabsspaniel, normalt og harmonisk bygget, med lang pels. Næsepartiet af moderat længde kortere end skallen. Den virker livlig og yndefuld, men alligevel robust; har en stolt holdning og bevæger sig let og elegant. Kroppen er en smule længere end hundens højde.
Hoved:
Proportioneret normalt efter kroppens størrelse; forholdsvis mere letbygget og kort end hos de store og mellemstore Spaniels.
Skalle:
Ikke for rundet, hverken set fra siden eller forfra, og kan have en let antydet midterfure.
Stop:
Ret markeret. Hos de større hunde af racen er stoppet mindre, men stadig tydeligt, mens det hos de mindste er klart markeret, dog aldrig for brat.
Næse:
Lille, sort og afrundet, men let flad på oversiden.
Næseparti:
Kortere end skallen, fintbygget og smallere udefter, men ikke for udmejslet på siderne. Det må ikke være opadvendt.
Næseryg:
Lige.
Læber:
Kraftigt pigmenterede, tynde og stramme.
Kæber, bid:
Ret kraftigt tandsæt med god tilpasning og normalt bid.
Tunge:
Tungen må ikke kunne ses (ved lukket mund). Det er en fejl, hvis tungen vedvarende stikker frem eller ikke trækkes ind og bliver inde, når den berøres med en finger.
Øjne:
Ret store og godt åbne, af form som en meget bred mandel; ikke udstående. De er ansat ret lavt i hovedet, således at den inderste øjenkrog er placeret ved overgangen mellem skalle og næseparti. Øjnene er mørke og meget udtryksfulde, og øjenrandene er kraftigt pigmenterede.
Ører:
Ret tynde, men alligevel stærke i huden. Hvad enten det drejer sig om et skråtstillet eller hængende øre, må ørelappen ikke føles som alt for tilspidset. Ørerne er ansat ret langt tilbage på hovedet og så langt fra hinanden, at man kan se skallens let rundede form mellem dem.
Varianten med hængende ører: PHALENE:
Ørerne er ansat højt, klart over øjenhøjde, og bæres hængende, men er alligevel ret bevægelige. De er forsynet med bølget pels, der kan opnå en betydelig længde, hvad der giver hunden et yndigt udseende.
Varianten med stående ører PAPILLON:
Ørerne er ansat højt, med helt synlig øreåbning, og rettet udefter. Ørets indvendige rand danner en vinkel på ca. 45° mod vandret. Under ingen omstændigheder må øret pege lige opad, hvad der minder cm ørestillingen hos en spitz-type og skal derfor afvises. Den indvendige side af øret er forsynet med fine, ensartet bølgede hår, hvoraf de længste når ud over ørets rand. Ørets yderside er derimod dækket af lange pelshår, som danner nedhængende frynser, der når langt ud over ørets rande.
Krydsparring af de to varianter resulterer ofte i halvt rejste ører med hængende spidser. Denne "blandede" form for ørebæring er en alvorlig fejl.
Hals:
Middellang, med let nakkebue.
Krop:
Overlinie:
Hverken for kort, for hvælvet eller hængende, men heller ikke helt lige.
Lænd:
Solid, let hvælvet.
Bryst:
Bredt og ret dybt. Brystomfanget - målt mellem de to sidste ribben - svarer ret godt til skulderhøjden. Ribbenene er godt hvælvede.
Underlinie:
Let optrukket.
Hale:
Ansat ret højt og ganske lang, godt beklædt med frynser, der danner en smuk "fjerbusk". Når hunden er aktiv, bæres halen løftet i højde med ryglinien og opadbuet, således at dens yderste spids kan berøre ryggen. Den må aldrig være oprullet eller ligge fladt hen over ryggen.
Lemmer:
Lige og tørre, ret fintbyggede. Hunden må ikke virke højbenet. Set forfra og bagfra er benene parallelle.
Forpart:
Skuldre:
Veludviklede, med god tilslutning til kroppen.
Overarm:
Af samme længde som skulderbladet, normalt vinklet og med god tilslutning til kroppen.
Håndrod:
Set fra siden, kan den lige anes.
Bagpart:
Knæled:
Normalt vinklede.
Poter:
Temmelig lange, såkaldte "harepoter", der står godt på deres trædepuder. Kløerne er kraftige og foretrækkes sorte, dog lysere hos hunde med brun eller hvid pels (hvide kløer hos hunde, der er hvide eller har hvide ben, er ingen fejl, hvis hunden i øvrigt er vel pigmenteret). Tæerne er senede, med robuste trædepuder. Mellem tæerne godt forsynet med fine pelshår, der når frem foran poterne og spidser til.
Bevægelse:
Stolt holdning, fri, let og elegant bevægelse.
Pels:
Hårlag: Pelsen, som er uden underuld, er rigelig, blank og bølget (ikke at forveksle med krøllet). Den er ikke blød men føles snarere lidt fast, med silkeagtig glans. Pelsen ligger fladt til kroppen, er ret fin i strukturen og en smule bølget. Den minder om pelsen hos de små engelske spaniels, men er helt forskellig fra pelsen hos en Pekingeser, og den må heller ikke ligne pelsen hos en Pomeranian. Pelsen er kort på hoved og næseparti, på benenes forsider og neden for haseleddet. På kroppen er pelsen middellang, men bliver længere på halsen, hvor den danner krave og en smukt bølget "kalvekrøs" ned foran brystet. Pelsen danner frynser på ørerne og bag på forbenene, og på baglårene ses fyldige bukser af bløde lokker. Mellem tæerne kan findes fine pelshår, der når lidt frem foran poterne på en sådan måde, at de ikke virker tunge, men tværtimod mere forfinede ved at lade dem syne længere. Som rettesnor kan hunde i god pelskondition have en pelslængde på 7.5cm ved manken og frynser på 15cm på halen.
Farve:
Alle farver på hvid bund er tilladt. På krop og ben skal den hvide farve være dominerende. På hovedet foretrækkes den hvide farve i form af en mere eller mindre bred blis. En hvid aftegning tillades på den forreste del at hovedet, men det er en fejl, hvis hovedet domineres at hvidt.
Under alle forhold skal læber, øjenrande og især næsen være pigmenterede.
Størrelse:
Skulderhøjde omkring 28 cm.
Vægt:
To størrelsesvarianter:
1. Under 2,5kg for såvel hanner som tæver.
2. Fra 2,5kg til 4,5kg for hanner. Fra 2,5kg til 5kg for tæver.
Mindstevægt 1,5 kg.
FEJL:
Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.
* Skallen flad eller æbleformet og kuplet, som hos de små engelske spaniels.
* Stoppet for meget eller for lidt markeret.
* Næsen ikke sort.
* Næseryggen buet eller konkav.
* Læberne med pigmentløse partier.
* Overbid og især underbid.
* Øjnene små, for runde, udstående, lyse, det hvide i øjnene synligt, når hunden ser lige fremad.
* Pigmentmangler på øjenrandene.
* Karperyg eller hængeryg.
* Halen oprullet; hvilende på rygge; nedhængende på siden af kroppen
(det gælder halehvirvlerne og ikke de lange frynser, der hænger ned som lokker).
* Krogede forben.
* Fortykkede håndrødder.
* Svag bagstilling.
* Bagben, som set bagfra afviger fra lodret i knæ, haser og poter.
* Enkelt eller dobbelt vildtklo på bagbenene er uønsket og anses som en skønhedsfejl.
* NB! Fjernelse at vildtkløer er forbudt i Danmark.
* Udad- eller indaddrejede poter.
* Kløerne rører ikke jorden.
* Pelsen tynd, blød eller luftig, udstående fra kroppen, uldagtig pels, underuld, som kan tyde på indkrydsning af Pomeranian.
Diskvalifiserende fejl:
* Næsen kødfarvet eller plettet.
* Overbid eller underbid så udtalt, at fortænderne ikke mødes.
* Tungen lam eller til stadighed synlig.
Bemærk Hanhunde skal have 2 normale testikler i pungen.
Standarden udgivet af FCI den 6. april 1998.